Nyhedsbrev

Få nyhederne fra City House:

For at tilmelde dig til vores nyhedsbrev bedes du indtaste nedenstående ekstra oplysninger.

Tip en ven

City House > Møblerede Kontorer & Open Space Kontorpladser

Kontorfællesskab tilbydes i City House Business Center og Kontorhotel:

City House tilbyder virksomheder fleksible kontorfaciliteter i et smagfuldt og kvalitetspræget miljø, således at virksomhederne i City House kan fokusere på hver deres kerneområder med drift og udvikling af egne virksomheder. Lejen for kontorerne er individuelt prissat ud fra hvor mange arbejdspladser der kan etableres på de respektive kontorer, placering i bygningen og lejekontraktens længde m.v.

Når du får dig et kontor i City House, så kan du og din virksomhed være i gang fra den allerførste dag, - uden ventetid af nogen art. I City House vil alt således være nøgleklar til din virksomhed, og vi er samtidig parate til at servicere dig og dine kunder på en professionel måde.


       

Møblerede private kontorer:
Aflåselige private kontorer - komplet istandsat og fuldt udstyret - med bl.a. loftbelysning, tæppebelægning, vinduespersienner, vægdekorationer, blomster, skriveborde, skrivestolsunderlag, skrivebordsstole, skuffekabinetter, reoler, skrivebordslamper, kundestole m.v. – alternativer møbleringer kan evt. godt aftales.

"Open Space" kontorpladser:
Open Space kontorpladserne er placeret i et meget smukt storrums kontor på 1.salen. Her er der en charmerende indretning med bl.a. fritlagte bjælker og rigtig god plads med højt til loftet.

All Inclusive (Dele-leje på dags-, uge- eller månedsbasis):
En tredje mulighed er leje af en skrivebordsplads i Open Space eller leje af en arbejdsplads i et aflukkeligt kontor på f.eks. dagsbasis, ugentlig basis eller på en fast ugedag månedligt. All Inclusive betyder at lejeprisen er inklusiv brugsret til skrivebordsplads, fri internet, fri kaffe-/the samt inclusiv ejendommens øvrige fællesudgifter og forbrugsudgifter.

Plug & Work:
Når du lejer et kontor eller en arbejdsplads i City House, medfølger der således et komplet sæt inventar – "Plug & Work ready" – der gør det meget let og komfortabelt at etablere dig og medfører kun minimale opstartsomkostninger for dig og din virksomhed.

Alle arbejdspladserne er forsynet med kabling til high speed Internet m.v. Du får tillige din egen synlige skiltning med plads til A4 profil brochure i indgangslobbyen til ejendommen.

Vores personale kan tillige – hvis det er forud aftalt – besvare din telefon og enten tage imod besked eller viderestille opkaldet direkte til dig eller din mobiltelefon.

Du har mulighed for at leje din egen p-plads lige ved døren, ligesom der på ejendommen er mulighed for gratis gæsteparkering.


Har du behov for at benytte møde- eller kursus lokaler i Aalborg? Læs mere her >>


Fælles faciliteter i City House - Business Center og Kontorhotel:
Flotte og hyggelige møde- og kursuslokaler i forskellige størrelser. Særskilt lille lounge for rygere. Små lounge områder. Fælles, fuldt udstyret kantine og køkken, med flere køleskabe, dybfryser, elkomfur, elovn, mikroovn, opvaskemaskiner etc., kaffe-/the automatbar. Vin-, øl- og vand køler. Kaffemaskine. El-kogekedel. Alt i service og køkkenudstyr, herunder kopper, krus, glas, bestik, fade og skåle  m.v. AV-udstyr, fladskærms TV. telefax, kopimaskine, printer, scanner. Herre og dametoiletter på hver etage. Brusebad, vaskemaskine og tørretumbler, strygejern, diverse rengøringsudstyr og rengøringsartikler. Der er installeret tyverialarm med overvågning. Kort sagt, så forefindes alt det nødvendige, som husets beboere kan have stor nytte og glæde af i dagligdagen.


       


Alle lokaliteterne i City House er smagfuldt udsmykket med billeder på vægge og blomster i kummer m.v. Der er fri adgang til at læse dagens aviser og øvrige erhvervsrelevante magasiner.

Ejendommens forsyningsselskaber vedr. elektricitet, vand-/kloak, fjernvarme og dagrenovation sker via Aalborg Kommune. Leverandør af Internet og Telefoni ydelser er TDC.

Eksterne firmaer indenfor bl.a. IT og El m.v. tager hånd om en effektiv servicering af husets tekniske installationer. Ekstern gartner tager hånd om pleje af blomsterkummerne i fællesarealerne og på kontorerne. Eksternt rengøringsfirma tager hånd om en ugentlig grundig rengøring af kontorer, mødelokaler, fælles arealer og øvrige udenoms arealer. Ekstern vinduespudser drager omsorg for fornøden udvendig og indvendig pudsning af alle ejendommens ruder. Egne viceværter tager hånd om ejendommens øvrige vedligeholdelse, udvendig renholdelse, beplantning og belysning m.v.

Der bliver dagligt taget hånd om en lettere rengøring og oprydning på de fælles arealer, i mødelokaler og kantine mv. samt bortfjerne alt affald, således at der dagligt er pænt og ryddeligt overalt.

Idet der er flere virksomheder om at dele fællesudgifterne, er de månedlige omkostninger hertil meget lave. Endvidere afholdes månedlige fællesmøder i huset, hvor der er lejlighed til at drøfte eventuelle ønsker eller forbedringsforslag til fælles gavn for alle i huset.

Ved de månedlige fælles møder er der tillige rig lejlighed til at udveksle ideer og mulighed for at networke på tværs af de brancher som er repræsenterede som lejere i City House.


Velkendt adresse med gode p-forhold - Jyllandsgade 20, 9000 Aalborg C.:
Smuk og centralt beliggende kontorejendom på velkendt adresse i hjertet af Aalborg. Nærmeste naboer er Politigården overfor, og i meget kort gåafstand finder du Aalborg Busterminal (med direkte busforbindelse til Aalborg Lufthavn), Aalborg Banegård, Kennedy Arkaden, Tivoli Karolinelund, gode hoteller og restauranter, samt adgang til hele gågadenettet i Aalborg.

Du kan via linket her se vores beliggenhed på adressen Jyllandsgade 20 i Aalborg.


ReceptionsService i City House - Business Center og Kontorhotel:
I den fælles indgangslobby vil der være fast receptionsbemanding alle hverdage fra kl. 9.00 til 16.00. Der er i indgangslobbyen tillige tydelige skiltehenvisninger til de forskellige virksomheder og til mødelokalerne i ejendommen. City House kan også mod særskilt betaling forestå modtagelse af dine gæster i øvrige tidsrum - dette skal dog blot aftales forud i god tid med vores personale, hvis denne udvidede service ønskes benyttet.

Kontakt os gerne i dag, hvis du vil vide mere om ReceptionsService hos City House.

      


AdresseService i City House - Business Center og Kontorhotel:
Hos City House tilbyder vi en unik AdresseService, der gør det muligt for dig og din virksomhed at frigøre ressourcer til drift og udvikling af din virksomhed. Vi modtager al din post og sender denne videre til dig, lige til det sted du måtte ønske i Danmark eller i udlandet.

Når du vælger at have en AdresseService hos City House kan du alternativt også frit vælge at hente din post hos City House. Du kan også når som helst leje et møde- eller kursuslokale til dig og dine kunder hvis du måtte ønske dette.

Med en Adresseservice kan du registrere din virksomhed på en anerkendt og velkendt adresse i Aalborg Centrum og derved signalere soliditet, stabilitet, seriøsitet og vækst. Samtidig viser du omverdenen, at du er en virksomhed der går op i den helt rigtige adresse.

Når du har etableret en AdresseService hos City House er vores reception, kantine og lille lounge til din rådighed. Du er velkommen til at besøge os når du har lyst eller hvis du gerne vil booke et mødelokale eller kursuslokale. Vi byder også gerne dine kunder velkommen, hvis disse uventet skulle møde op, eller hvis I har aftalt et møde i City House.

Din virksomhed får tillige en skiltningsmulighed i indgangslobbyen i lighed med de øvrige virksomheder som benytter sig af AdresseService i City House. Skiltningen bliver med mulighed for opsætning af en A4 virksomhedsprofil, som på en indbydende måde synliggør din virksomhed for alle besøgende i ejendommen.


Med en AdresseService hos City House opnår du følgende fordele:

-  Brugen af adressen for City House i Aalborg

-  Daglig håndtering af din indgående post på alle hverdage

-  Daglig håndtering af dine indkomne postpakker på alle hverdage

-  Daglig TelefaxService på alle hverdage

-  Adgang til leje af smukke og fuldt udstyrede møde-/kursuslokaler

-  Adgang til kantine, kopi-rum m.v.

-  Adgang til trådløs high speed Internet


AdresseService hos City House i Aalborg er den perfekte løsning til dem der gerne vil have en fast base i Aalborg, med en anerkendt og professionel firmaadresse til sin virksomhed. Du har mulighed for at drage nytte af, at din virksomhed fremstår med fast kontoradresse.


Hos City House vil dine kunder blive mødt med et professionelt indtryk og de vil endda kunne besøge dig på din adresse i Aalborg, selvom du ikke har etableret dig med et fast kontor.

Vi udfører en lang række af ekstra services når du har etableret en AdresseService hos City House. Vort personale behersker dansk, engelsk og tysk. Mod betaling kan vi forestå oversættelser, bookning af hotel, rejser, catering samt meget andet. Med vores AdresseService kan du fokusere på de øvrige opgaver i din virksomhed og lade os i City House om alt det andet.

AdresseService hos City House i Aalborg er den letteste løsning rent økonomisk og vel nok den bedste for din virksomheds image. Her får du en anerkendt og velbeliggende firmaadresse i Aalborg, hvor du og dine kunder kan mødes i smagfulde og elegante omgivelser.

Ønsker du i din virksomhed tillige at gøre brug af vores TelefonService sammen med din aftale om AdresseService, så kan dette også meget nemt arrangeres.

Kontakt os gerne i dag for at høre mere om priserne på AdresseService hos City House på telefon 98 77 17 00 eller via e-mail til mail@cityhouse.dk



TelefonService i City House – personligt, professionelt og nemt:
Med telefonpasning hos City House kan håndtering af dine indgående telefonsamtaler ikke gøres nemmere. Vi er dine professionelle samarbejdspartnere, som mod betaling kan tilbyde din virksomhed en TelefonService ud over det sædvanlige. Ikke alene har vi kvalificeret og motiveret personale, men også de helt rigtige rammer til at kunne servicere alle dine behov.

TelefonService er en attraktiv mulighed for din virksomhed, og som kan sikre dig en optimal udnyttelse af dine behov. Når du vælger at etablere en aftale om vores TelefonService, vil telefonen altid blive besvaret, og vores receptionister sørger for at give indkomne telefonbeskeder videre og holde dig konstant opdateret. Du kan dermed benytte din tid på andre opgaver og således trygt lade City House stå for pasningen af din telefon.

Endvidere indebærer vores TelefonService også et ansigt udadtil for din virksomhed, idet dine kunder rent faktisk kan komme fysisk på besøg i City House. Der vil i vores åbningstid altid være imødekommende personale der kan tage i mod dine kunder. På denne måde fremstår du altid som en seriøs virksomhed, hvor du på forhånd en fast base, og hvor du også kan leje vores mødefaciliteter når der er behov herfor. 


   


Med TelefonService hos City House opnår du en stor grad af egen frihed, idet vi ikke kun besvarer dine telefonopkald, men også kan tilbyde dig:

-  En personlig besvarelse af telefonen i vores åbningstider alle ugens hverdage

-  Viderestilling eller modtagelse af beskeder

-  Hurtig besked via e-mail, sms besked eller via voice mail

-  Voice mail eller sms besked uden for kontortid

-  Daglig TelefaxService på alle hverdage

-  Adgang til leje af smukke og fuldt udstyrede møde-/kursuslokaler

-  Adgang til kantine, kopi-rum m.v.

-  Adgang til trådløs high speed Internet

Vores TelefonService er økonomisk overkommelig og den helt rigtige for at din virksomhed fremstår professionel og med et seriøst image. Kontakt os gerne i dag for at høre mere om priserne på TelefonService hos City House - ring på tlf. 98 77 17 00 eller via e-mail til mail@cityhouse.dk

Vores højeste mål er, at kunne give dig og din virksomhed den allerbedste løsning som er tilpasset lige netop til dine behov. Derfor er det også en nødvendighed, at vi helt fra start får en personlig drøftelse, hvor vi lærer dig og din virksomhed nærmere at kende inden vi påbegynder TelefonService for dig.

Såfremt du og din virksomhed ønsker at benytte vores TelefonService, vil vi gerne starte med en tæt dialog via et personligt møde med dig. På denne måde sikrer vi, at besvarelser af telefonkokald til din virksomhed lever op til dine forventninger, og dine kunder møder en smilende og seriøs stemme når de ringer til dig. Hos City House vil dine kunder ikke alene huske dig, men også gerne ringe igen!


Har du behov for at benytte møde- eller kursus lokaler i Aalborg? Læs mere her >>

Kontakt os gerne i dag og få mere at vide om dine muligheder i City House i Aalborg Centrum.


NB.: Vi gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at flytte eller oprette egen virksomhedsadresse hos City House, uden at der forud herfor er indgået skriftlig aftale/kontrakt herom med os. Evt. misbrug heraf vil blive efterfulgt såvel økonomisk som juridisk, med risiko for politianmeldelse for falskneri.